Svend Alfifasen ^{1 2 3}

   Another name for Svend was Sweyn Alfifasen.

  General Notes:

Konge i Norge, var Søn af Kong Knud den store og hans Slegfred Ælfgifu, en Datter af Ealdorman Ælfhelm i Deira. Da Knud ægtede Dronning Emma, sendte han Ælfgifu med hendes Sønner Harald og Svend til Danmark. Svend indsattes senere til Høvding i Jomsborg. Efter at Knud havde erobret Norge, lod han Svend, der ved sin Side havde Ælfgifu og Harald, Thorkil Jarls Søn, som Raadgivere, overtage Styrelsen (1030). Svend toges uden Modsigelse til Konge rundt om paa Lagtingene; han var smuk af Ydre og velvillig, og Nordmændene indrømmede, at han holdt god Fred i Landet. Forskjellige Lovbud, som han indførte, vakte dog stor Uvilje -- flere af dem optoges i øvrigt i den senere Lovgivning --, og hans herskesyge Moder var forhadt; da nu tilmed Misvæxt indtraf, medens samtidig Undere ved den dræbte Kong Olafs Grav stadig klarere kundgjorde hans Hellighed, vendte Stemningen sig mod Fremmedherredømmet, og Thrønderne hentede Olafs Søn Magnus i Rusland. Ved hans Ankhomst maatte Svend og hans Moder flygte til Danmark. Her døde Svend kort efter (o. 1036).

  Noted events in his life were:

• He was a King of Norway from 1030 to 1035.

• Deposed: 1035.